Lad dig inspirere...


Igennem årene har vi udgivet et antal numre af online nyhedsbrevet UPDATE. Nedenfor er samlet nogle artikler, som stadig er aktuelle og inspirerende.


Nyhedsbrev forår 2013  Ø




Story-telling i markedsføringen

Sådan kan story-telling bruges som markedsføringsværktøj.



Følelser sælger bedre

I dag hvor vi tager det for givet, at alle produkter fungerer perfekt, er det nødvendig at differentiere på andet end tekniske futures, service, pris og lign. Og så er der faktisk kun 2 andre parametre at spille på nemlig design og historien bag produktet (Story-telling).


Begrebet story-telling dække bredt, det handler enkelt fortalt om at man ved kommunikere produktets eller firmaets historie, holdninger, livsstil m.v. vinder kundens sympati. I dagligdagen støder vi f.eks. på story-telling, når vi på mælkekartonen kan læse om bondegården, hvor mælken kommer fra, hvorledes man tog på research i junglen for at finde nye aktive ingredienser til fugtighedscremen o.s.v.


Story-telling kan gøres ultrakort ved blot at antyde en ”backstory”. Det amerikanske øl-mærke Miller anvender således sloganet: ”it’s Millertime” og whiskymærket Chivas Regal anvender sloganet ”You have arrived” - den underforståede historie er i begge tilfælde, at efter en lang arbejdsdag eller indsats fortjener du at slappe af med en Miller eller Chivas Regal. Story-telling handler således ikke kun om ord men om at skabe et kommunikationsunivers, som dækker fotos, illustrationer, farver, musik o.s.v.



Den gode historie sælger varer

Den gode historie kan faktisk være så interessant, at den overskygger alle rationelle salgsargumenter. Forestil dig f.eks. at du skal købe et nyt ur - hvilket vil du vælge, hvis prisen er den samme: Et 25 år gammelt Omega ur som har tilhørt Paul McCartney eller et helt nyt Omega ur med livstidsgaranti? De fleste vil formodentlig vælge Paul McCartney uret, selvom det rationelt bedømt er det dårligste ur - men det har den bedste historie og det er den afgørende forskel! Markedsføringen af Rolex spiller bevist på de samme argumenter - nemlig den gode historie og mindre på de konkrete tekniske data.



Story-succeser

Bonbon er et godt eksempel på en virksomhed, som har skabt en megasucces ved hjælp af en simpelt historie. Den frække humor i produktnavnene og de tilhørende illustrationer rammer plet hos både børn og voksne. I Bonbons tilfælde er det nærmest ligegyldigt, hvordan slikket smager eller hvad det indeholder, bare vi får lov til at sige: Hundeprutter, Mågeklatter, Store Babser o.s.v.


Simon Spies er et fantastisk eksempel på, hvordan story-telling stort set kan overflødiggøre alle faktuelle salgsargumenter. Han var selv en levendegørelse af firmaets ånd, og kunderne var ikke i tvivl om, at når man købte rejse hos Spies, kunne det kun blive en sjov rejse. Han holdt story-tellingen ved lige i mere end 30 år, og Janni var efterfølgende også en god historie i nogle år -  men i dag er Spies blot et ordinært rejsebureau som alle de andre.


Bonbon og Spies er to gode eksempler, hvor story-telling reelt var forskellen på et ordinært produkt og en megasucces. I Bonbons tilfælde var historien hægtet sammen med produktet og i Spies tilfælde med personen - men de havde det til fælles, at de begge spillede på provokation.



Story-telling men hvordan?

Men hvordan kan man lære af Bonbon og Spies? Først og fremmest må man erkende, at den provokerende stil kun passer til ganske få firmaer og produkter, så det gælder det om at finde en troværdig sammenhæng imellem kommunikationsstil og produkt/firma.

En stil kan være symboliseret af en arketype eller en egenskab som f.eks.

w Købmanden - f.eks. Netto og JYSK

w Patriarken - f.eks. A.P.Møller / Mærsk

w Den visionære - f.eks. Appel

w Den evigt unge - f.eks. Coke Cola

w Den frihedselskende - f.eks. Marlboro-manden som er sin egen på prærien

w Den ansvarsbeviste - f.eks. Årstiderne og Hanegal som kun handler med økologiske varer

w Klassens frække dreng - f.eks. Bonbon


Når man har fastsat stilen bliver det skabelonen for al kommunikation, således at man ved hjælp af story-telling opbygger den ønskede identitet.


Og så er det vigtigt at huske, at holde historien i live, for ellers dør den langsomt igen.



Ikke kun for kundernes skyld

Story-telling er ikke kun et markedsføringsværktøj, men også et ledelses- og investor-relation’s værktøj. Story-telling er med til at give virksomheden en identitet, som synliggøre virksomhedens etiske værdier, kreative potentiale, dynamiske visioner, forandringsparathed m.v. - alt sammen positive egenskaber, som får medarbejderne til at føler stærkere solidaritet med deres arbejdsplads og synliggør virksomheden overfor investorerne.






Vor, vort eller vores?

Ofte oplever vi, at valget imellem vor, vort og vores giver anledning til diskussion, når vi i samarbejde med vores kunder skal udarbejde tekster. Fejlagtigt anser mange nemlig ”vores” som mindre rigtig, på trods af at ordet faktisk har været benyttet i det danske sprog i mere end 500 år. Omkring begyndelsen af 1800-tallet blev det fortrængt af de mere formelle ”vor” og ”vort”, men fra 1955 har alle 3 været optaget i Retskrivnings-ordbogen og er dermed alle lige brugbare.

”Vor Herre” er et godt eksempel på en af de sammenhænge, hvor det ikke kan diskuteres, hvad man skal bruge, men ellers kan man generelt sige, at er du dis med læseren, skal du benytte ”vor” og ”vort” (formelt sprog) og er du dus med læseren, skal du benytte ”vores” (neutralt sprog).

Uanset hvilken form du vælger, er det naturligvis vigtigt at holde samme form hele vejen igennem en sammenhængende tekst.


Eddie Skoller fortalte i sin tid, at han kun hørte P1, når radioen røg på gulvet og programvælgeren tilfældigvis røg over på P1. Men hvis du af egen vilje finder frem til P1, kan du blive opdateret om det danske sprog i programmet ”Ud med sproget”.